Tumbuka sprog

Den tumbuka sprog er en bantu sprog, som tales i dele af Malawi, Zambia og Tanzania.

Sproget af tumbuka folk kaldes chiTumbuka den chi- markør foran tumbuka betyder "ting", "-konceptet", og skal forstås i dette tilfælde "sprog". Denne markør er magen til shi- i shimaore, væl- i Setswana / siTswana eller ki- i Kiswahili, og iki- i Ikinyarwanda / kinyarwanda, blandt flere eksempler.

World Almanac anslår findes cirka 2.000.000 tumbuka højttalere i de ovennævnte tre lande.

Der er væsentlige forskelle mellem form af tumbuka tales i byområderne, endda så langt som til at have klik i ord som chitha "urinere", som ikke forekommer i andre dialekter. Senga "dialekt" er faktisk ikke tumbuka på alle, men en Sabi sproget mere nært beslægtet med Bemba.

Sproglige beskrivelser

Nogle bemærkninger om tumbuka samt den tilhørende Tonga sprog kan findes i WMTurner, tumbuka-Tonga-English Dictionary The Hetherwick Press, Blantyre MCMLII. Modsætning til de fleste bantu sprog, er tumbuka ikke tone.

Nogle ordforråd

  • Bingu = sky
  • Bondo = Spoor, hoofmarks spil
  • Chaka = år, årlige idrætsdag - flertal: * vyaka
  • charu = land, jord
  • chigwere = flodhest
  • Dongo = jord, jord, mudder, ler
  • finyi = smal
  • jambuloko = en ford, en vade-across plads
  • kaya = landsby
  • khutu = øre
  • kubwaranthika = at springe
  • Woko = hånd, arm
  • lizgu = ord, stemme
  • lukutu = pen, fold, overdækket Kraal til husdyr - pluralis: * malukutu

Nyttige sætninger

  • Enya = Ja
  • Yayi = Ingen
  • Yebo = Tak
  • Taonga = Vi er taknemmelige
  • nkumba chakurya! = Jeg vil have noget mad!
  • Munga nipako chakurya? = Kan du give mig noget mad?
  • Ine nkhuyowoya chiTumbuka Yayi! = Jeg taler ikke chiTumbuka!
  • Yendani Makola. = Travel godt.
  • Nkhukumba Maji yakumya. = Jeg vil gerne vand at drikke.

Hilsner

  • Mwawuka uli? = God morgen.
  • Tawuka Makola. Kwali imwe? = Fin. Og dig?
  • Tawuka Makola = jeg er fint.
  • Muli uli? = Hvordan har du det?
  • Nili Makola, Kwali imwe? = Jeg er fint, hvordan har du det?
  • Mwatandala uli? = God eftermiddag.
  • Natandala Makola. Kwali imwe? = God eftermiddag. Hvordan har du det?
  • Monile. = Noget mere formelt end "Hej." Måske bedst oversættes som "Greetings".
  • Tiwanganenge = Vi mødes igen.

Folk

  • Ba Nyamata = drenge
  • mu Nyamata = dreng
  • Ba sungwana = piger
  • mu sungwana = pige
  • ba mwali = unge damer
  • ba nchebere = en kvinde med babyer
  • ba mama = mor
  • ba dada = far
  • ba gogo = bedstemor
  • ba Buya = bedstemor, også brugt, når man behandler gamle kvindelige personer
  • ba sekulu = bedstefar
  • ba nkazi = fædrene aunty
  • ba mama ba Choko / Kulu = moderens aunty normalt din mors yngre / ældre søster
  • ba sibweni = morbror
  • ba dada ba Choko / Kulu = farbror normalt din fars yngre / ældre bror
  • mu dumbu aftagende = min bror / søster
  • mu Choko aftagende / mu Zuna aftagende = min bror / søster

Verber

  • Kusebela = at spille
  • Kuseka = at grine
  • Kurya = at spise
  • Kugona = at sove
  • Kwenda = at gå
  • Kuchimbila = at køre
  • Kulemba = at skrive
  • Kuchapa = at gøre vaskeri
  • Kugeza = til bad
  • Kupika = at lave mad
  • Kulima = at grave / dyrke
  • Kupanda = til anlæg
  • Kuvina = at danse
  • Kwimba = at synge

Dyr

  • Fulu = Tortoise
  • Kalulu = Hare
  • Chimbwi = hyæne
  • njoka = Snake
  • nkhumba = gris
  • n'gombe = ko
  • nchebe = hund
  • Chona / Pusi = kat
  • mbelele = får
  • nkalamu = løve
  • Mbuzi = ged
  0   0

Kommentarer - 0

Ingen kommentar

Tilføj en kommentar

smile smile smile smile smile smile smile smile
smile smile smile smile smile smile smile smile
smile smile smile smile smile smile smile smile
smile smile smile smile
Tegn tilbage: 3000
captcha