Danske og norske alfabet

Det danske og norske alfabet er baseret på det latinske alfabet, og har bestået af følgende 29 bogstaver siden 1917 og 1948.

Bogstaverne c, er q, w, x og z ikke brugt i stavningen af ​​indfødte ord. De er sjældent brugt på norsk, hvor låneord rutinemæssigt have deres retskrivning tilpasset den oprindelige lydsystem. Omvendt dansk har en større tendens til at bevare den oprindelige stavemåde af låneord. Især en »c«, der repræsenterer / s / er næsten aldrig normaliseret til "s" på dansk, som oftest ville ske i norsk. Mange ord oprindeligt stammer fra latinske rødder bevarer 'c' i deres danske stavemåde, for eksempel norsk sentrum vs Dansk Centrum.

De "fremmede" breve også undertiden vises i stavningen af ​​ellers-indfødte familienavne. For eksempel er mange af de danske familier, der bruger efternavnet Skov stave det Schou.

Brev navne i dansk

  • A, a: / AE /
  • B, b: / BE /
  • C, C: / SE /
  • D, d: / DE /
  • E, e: / E /
  • F, f: / ef /
  • G, g: / ɡ̊eːˀ /
  • H, h: / hɔːˀ /
  • Jeg, jeg: / I /
  • J, j: / jʌð /
  • K, k: / kʰɔːˀ /
  • L, l: / el /
  • M, m: / em /
  • N, N: / da /
  • O, O: / o /
  • P, p: / PE /
  • Q, q: / KU /
  • R, r: / æːɐ /
  • S, s: / es /
  • T, t: / TE /
  • U, u: / U /
  • V, v: / ʋeːˀ /
  • W, w: / dʌb̥əlʋeːˀ /
  • X, x: / eɡ̊s /
  • Y, y: / Y /
  • Z, z: / SED /
  • Æ, æ: / ɛːæˀ /
  • Ø, ø: / o /
  • A, A: / ɔːˀ /

Brev navne i norsk

  • A, a: / ɑː /
  • B, b: / BE /
  • C, C: / SE /
  • D, d: / DE /
  • E, e: / E /
  • F, f: / ɛf /
  • G, g: / ɡeː /
  • H, h: / hɔː /
  • Jeg, jeg: / i /
  • J, j: / je / eller / jɔd /
  • K, k: / kʰɔː /
  • L, l: / ɛl /
  • M, m: / ɛm /
  • N, N: / ɛn /
  • O, o: / u /
  • P, p: / PE /
  • Q, q: / kʰʉː /
  • R, r: / ɛr /; i det østlige Norge / ɛχ /
  • S, s: / ɛs /
  • T, t: / TE /
  • U, u: / ʉː /
  • V, v: / VE /
  • W, w: / dʉbːɽtʰveː /
  • X, x: / ɛkʰs /
  • Y, y: / Y /
  • Z, z: / sɛʰtː /
  • Æ, æ: / ɛː /
  • Ø, ø: / o /
  • A, A: / ɔː /

Diakritiske tegn

Norwegian

Norwegian bruger også flere breve med diakritiske tegn: E, E, E, O, O, A og Ø. De diakritiske tegn er ikke obligatorisk, men kan tilføjes at præcisere betydningen af ​​ord, som ellers ville være identiske. Et eksempel er ein gut versus Ein gut. Låneord kan staves med andre diakritiske tegn, især ü, á, A og E, ifølge de konventioner, i det oprindelige sprog. De norske vokaler æ, ø og å aldrig tage diakritiske tegn.

De diakritiske tegn i anvendelse, omfatter den akutte accent, accent grave og cirkumfleks. Et almindeligt eksempel på, hvordan de diakritiske tegn ændrer betydningen af ​​et ord, er til:

  • for
  • for
  • for
  • for

Danske

Standard danske ortografi har ingen obligatoriske diakritiske tegn, men tillader brug af en akut accent for flertydig. Oftest, en accent på e markerer en stresset stavelse i en af ​​et par homografer, der har forskellige spændinger, for eksempel en dreng versus ÉN dreng eller alle versus allé.

Sjældnere kan enhver vokal Herunder en blive accent at indikere stress på et ord, enten for at præcisere betydningen af ​​sætningen, eller for at lette læsningen ellers. For eksempel: Remix stöd op, versus Remix Stod op; Hunden Gør "), versus hunden gǿr. Oftest er imidlertid sådanne sondringer foretages ved hjælp typografiske vægt eller blot overlades til læseren at udlede af kontekst, og brugen af ​​accenter i sådanne tilfælde kan vises dateret. En fælles kontekst, som den eksplicitte akut accent foretrækkes, er at disambiguate da / et og EN / ET i centrale steder i officielle skriftlige materialer såsom reklame, hvor klarhed er vigtig.

Historie

Brevet Å blev indført i norsk i 1917, erstatter Aa eller aa. Den nye brev kom fra den svenske alfabet, hvor det har været i officiel brug siden det 18. århundrede. Tilsvarende blev bogstavet Å introduceret på dansk i 1948, men den endelige beslutning om sin plads i alfabetet blev ikke gjort. Det oprindelige forslag var at placere det først, før A. sin plads som det sidste bogstav i alfabetet, som på norsk, blev besluttet i 1955. Den tidligere digraf Aa stadig forekommer i personlige navne, og i danske geografiske navne. I Norge geografiske navne tendens til at følge den aktuelle ortografi, hvilket betyder, at bogstavet A vil blive brugt. Familie navne kan ikke følge moderne retskrivning, og som sådan bevarer digraf aa hvor A ville blive brugt i dag. Aa forbliver i brug som en translitteration, hvis brevet ikke er tilgængelig af tekniske årsager. Aa er behandlet som en i alfabetisk sortering, ikke som to tilstødende bogstaverne A, hvilket betyder, at mens en er det første bogstav i alfabetet, aa er den sidste. På norsk, er denne regel ikke anvendelse på ikke-skandinaviske navne, så en moderne atlas ville liste den tyske by Aachen under A, men en liste over de danske by Aabenraa under Å. På dansk, påføres aa reglen, så længe det betegner en lyd, for eksempel tysk Aachen eller hollandsk Kraal, men hvis det betegner 2 lyder som i ekstraarbejde, de to som er ordnet som to.

Forskellen mellem den dansk-norske og den svenske alfabet er, at svensk bruger variant A i stedet for Æ, og varianten Ö i stedet for Ø ligner tysk. Også kollateringsoperation for at disse tre bogstaver er anderledes på svensk: Å, Æ, Ø. Æ og Ä sorteres sammen i alle skandinaviske sprog, som er Ø og Ö, og selv på finsk dette gjort det.

I gældende dansk og norsk, er W indregnes som en særskilt brev fra V. På dansk blev overgangen foretaget i 1980; før dette blev W blot anses for at være en variation af bogstavet V og ord bruger det blev ordnet alfabetisk i overensstemmelse hermed. Den danske version af Alfabet sang stadig, at alfabetet har 28 bogstaver; den sidste linje lyder eight-og-tyve must under STÅ, nemlig "der gør otteogtyve". Men i dag bogstavet "w" betragtes som en officiel skrivelse.

Computing standarder

I computing, har flere forskellige kodning standarder eksisteret i denne alfabet:

  • DS 2089 og NS 4551-1, senere etableret i den internationale standard ISO 646
  • IBM PC code side 865
  • ISO 8859-1
  • Unicode
  0   0
Forrige artikel Detroit Business Institute
Næste artikel Alle Hallows-on-the-Wall

Kommentarer - 0

Ingen kommentar

Tilføj en kommentar

smile smile smile smile smile smile smile smile
smile smile smile smile smile smile smile smile
smile smile smile smile smile smile smile smile
smile smile smile smile
Tegn tilbage: 3000
captcha